101:2 Herre, hør min bøn, * lad mit råb om hjælp nå dig.
101:3 Skjul ikke dit ansigt for mig, * når jeg er i nød. Vend dit øre mod mig,
101:3 Svar mig i hast, * når jeg råber!
101:4 For mine dage svinder som røg, * og mine knogler brænder som ild;
101:5 Mit hjerte er som græs, der svides og visner. * Jeg er hørt op med at spise mit brød,
101:6 For jeg må sukke dybt, * jeg er kun skind og ben.
101:7 Jeg ligner alliken i ørkenen, * jeg er som uglen i ruinerne;
101:8 Når jeg ligger vågen, * er jeg som en enlig fugl på et tag.
101:9 Dagen lang håner mine fjender mig, * de spotter mig og bruger mit navn til forbandelse.
101:10 Jeg må spise aske som brød * og blande mit vand med tårer.
101:11 Det skyldes din harme og vrede; * du løftede mig op og kastede mig bort.
101:12 Mine dage er som skyggen, der hælder, * og jeg må visne som græs.
101:13 Men du, Herre, troner for evigt, * dit ry består i slægt efter slægt.
101:14 Du vil rejse dig og være barmhjertig mod Zion, * for det er tid at vise nåde, ja, tiden er kommet.
101:15 Dine tjenere elsker Zions sten * og ynkes over dens ruindynger.
101:16 Folkene skal frygte Herrens navn, * alle jordens konger skal frygte din herlighed.
101:17 For Herren genopbygger Zion, * han viser sig i sin herlighed.
101:18 Han vender sig til de nøgnes bøn, * han afviser ikke deres bøn.
101:19 Det skal skrives ned til den kommende slægt, * det folk, der skabes, skal lovprise Herren.
101:20 For Herren ser ned fra sin høje helligdom, fra himlen ser han ned til jorden;
101:21 Han hører fangernes stønnen, * han sætter de dødsdømte i frihed.
101:22 Herrens navn skal forkyndes på Zion, * hans lovsang lyde i Jerusalem,
101:23 Når folk og riger samles * for at dyrke Herren.
101:24 Han har lammet min livskraft, * han har afkortet mine dage.
101:25 Jeg siger: Min Gud, ryk mig ikke op midt i livet; * dine år varer i slægt efter slægt.
101:26 I ældgamle dage grundlagde du jorden, * himlen er dine hænders værk.
101:27 De går til grunde, men du består; * de slides alle op som klæder,
101:28 Du skifter dem ud som en klædning. De skiftes ud, * men du er den samme, dine år får aldrig ende.
101:29 Dine tjeneres børn skal bo i tryghed, * deres efterkommere bestå for dit ansigt.
