105:1 Tak Herren, for han er god, * hans trofasthed varer til evig tid.
105:2 Hvem kan fortælle om Herrens vældige gerninger? * Hvem kan forkynde hele hans pris?
105:3 Lykkelig den, der våger over ret * og altid øver retfærdighed.
105:4 Husk mig, Herre, i nåde mod dit folk, * tag dig af mig med din frelse,
105:5 Så jeg får dine udvalgtes lykke at se, får del i dit folks glæde * og fryder mig med dit ejendomsfolk.
105:6 Vi har syndet med vore fædre, * vi har handlet slet og ugudeligt.
105:7 Vore fædre i Egypten gav ikke agt på dine undere; * de huskede ikke på din store trofasthed,
105:7 men trodsede den Højeste * ved Sivhavet.
105:8 Dog frelste han dem for sit navns skyld * for at vise sin styrke.
105:9 Han truede ad Sivhavet, så det tørrede ud, * og han førte dem gennem dybet som gennem en ørken.
105:10 Han frelste dem fra modstanderne * og befriede dem fra fjenderne.
105:11 Vandet lukkede sig over deres modstandere, * ingen af dem overlevede.
105:12 Da stolede de på hans ord * og sang hans pris.
105:13 Men de glemte hurtigt hans gerninger * og ville ikke afvente hans råd.
105:14 De var griske og grådige i ørkenen * og udæskede Gud i ødemarken;
105:15 Så gav han dem, hvad de krævede, * men sendte dem svindsot på halsen.
105:16 De blev forbitrede på Moses i lejren * og på Aron, Herrens hellige;
105:17 Da åbnede jorden sig og slugte Datan, * den lukkede sig over Abirams flok,
105:18 Ilden brændte deres flok, * og flammer fortærede de ugudelige.
105:19 De lavede en tyrekalv ved Horeb * og tilbad det støbte billede.
105:20 De skiftede deres ære ud * med billedet af en okse, der æder græs.
105:21 De glemte Gud, deres frelser, * som gjorde store gerninger i Egypten, undere i Kams land, og frygtindgydende gerninger ved Sivhavet.
105:23 Han havde besluttet at udrydde dem, * hvis ikke Moses, hans udvalgte, havde lagt sig imellem
105:24 For at hindre hans vrede i at ødelægge. * De vragede det dejlige land
105:25 Og stolede ikke på hans ord. De murrede i deres telte * og ville ikke adlyde Herren.
105:26 Så løftede han sin hånd imod dem * for at slå dem ned i ørkenen,
105:27 For at sprede deres efterkommere blandt folkene * og strø dem ud i alle lande.
105:28 De indlod sig med Ba'al-Peor * og spiste af ofrene til de afdøde;
105:29 De vakte hans vrede med deres gerninger, * så en plage brød løs imod dem.
105:30 Da stod Pinehas frem og fældede dommen, * så plagen standsede;
105:31 Det blev regnet ham til retfærdighed * i slægt efter slægt til evig tid.
105:32 De vakte hans vrede ved Meribas vand, * det var deres skyld, at ulykken ramte Moses, for de trodsede ham,
105:33 Så han talte uoverlagte ord. * De udryddede ikke folkene, som Herren havde befalet dem.
105:35 De blandede sig med folkeslagene og efterlignede deres gerninger. De dyrkede deres gudebilleder, * som blev en fælde for dem.
105:37 De ofrede deres sønner * og deres døtre til dæmonerne.
105:38 De udgød uskyldigt blod, * deres sønners og døtres blod, som de ofrede til Kana'ans gudebilleder,
105:39 Så landet blev vanhelliget af blodet; de blev urene ved deres gerninger * og bedrev hor ved deres handlinger.
105:40 Så flammede Herrens vrede op mod hans folk, * han følte afsky for sit ejendomsfolk
105:41 Og gav dem i folkenes magt. * Deres fjender herskede over dem,
105:42 Deres modstandere undertrykte dem, så de bukkede under for dem. * Gang på gang reddede han dem,
105:43 Men de trodsede ham med deres planer * og sank ned i deres synd.
105:44 Han så til dem i deres nød, * da han hørte deres skrig;
105:45 Han huskede på sin pagt med dem, * i sin store troskab fortrød han
105:46 Og lod dem finde barmhjertighed * hos dem, der førte dem i fangenskab.
105:47 Frels os, Herre, vor Gud, * saml os fra folkene,
105:47 Så vi kan takke dit hellige navn * og være stolte over at lovprise dig.
105:48 Lovet være Herren, Israels Gud fra evighed til evighed, * og hele folket skal sige: Amen!
