113:1 Da Israel drog ud af Egypten, * Jakobs hus fra et folk med fremmed sprog,
113:2 Da blev Juda Herrens helligdom * og Israel hans herredømme.
113:3 Havet så det og flygtede, * Jordan vendte om og løb baglæns;
113:4 Bjergene sprang som væddere, * højene sprang som kid og lam.
113:5 Hvad skete der med dig, hav, siden du flygtede, * og med dig, Jordan, siden du vendte om og løb baglæns?
113:6 Bjerge, hvorfor sprang I som væddere, * høje, hvorfor sprang I som kid og lam?
113:7 Skælv for Herren, du jord, * skælv for Jakobs Gud,
113:8 Ham, som forvandler klippen til kildevæld * og flint til rislende kilder.
113:9 Ikke os, Herre, ikke os, * men dit navn skal du give ære,
113:10 For din godheds og troskabs skyld. * Hvorfor spørger folkene: Hvor er deres Gud?
113:11 Når vores Gud er i himlen * og gør alt, hvad han vil?
113:12 Deres gudebilleder er sølv og guld, * menneskehænders værk.
113:13 Nok har de mund, men de kan ikke tale, * nok har de øjne, men de kan ikke se,
113:14 Nok har de ører, men de kan ikke høre, * nok har de næse, men de kan ikke lugte.
113:15 De har hænder, dem kan de ikke føle med, † de har fødder, dem kan de ikke gå på; * der er ikke en lyd i deres strube.
113:16 Sådan bliver også de, der har lavet dem, * alle, der stoler på dem.
113:17 Israel, stol på Herren! * Han er deres hjælp og skjold.
113:18 Arons hus, stol på Herren! * Han er deres hjælp og skjold.
113:19 I, der frygter Herren, stol på Herren! * Han er deres hjælp og skjold.
113:20a Herren husker os * og velsigner,
113:20b Han velsigner Israels hus, * han velsigner Arons hus,
113:21 Han velsigner dem, der frygter Herren, * både små og store.
113:22 Herren gør jer talrige, * både jer og jeres børn.
113:23 I er velsignet af Herren, * himlens og jordens skaber!
113:24 Himlen er Herrens himmel, * men jorden gav han menneskene.
113:25 De døde lovpriser ikke Herren, * de, som gik ned i stilheden;
113:26 Men vi priser Herren * fra nu af og til evig tid.
