121:1 Jeg blev glad, da de sagde til mig: * Lad os drage til Herrens hus!
121:2 Nu står vore fødder * i dine porte, Jerusalem.
121:3 Jerusalem, du er bygget som byen, * hvor folk forsamler sig.
121:4 Her drager stammerne op, Herrens stammer. * Det er en vedtægt i Israel, at Herrens navn skal prises.
121:5 Her står dommersæder, * tronstole for Davids hus.
121:6 Bed om fred for Jerusalem: * Gid de, som elsker dig, må leve trygt,
121:7 Gid freden må råde over din ringmur, * og tryghed i dine borge!
121:8 For mine brødres og venners skyld * siger jeg: Fred over dig!
121:9 For Herren vor Guds tempels skyld * ønsker jeg lykke for dig.
