122:1 Jeg løfter mine øjne til dig, * du, som bor i himlen.
122:2a Som trælles øjne * er rettet mod deres herres hånd
122:2b Og trælkvindens øjne er rettet mod hendes frues hånd, * sådan er vore øjne rettet mod Herren vor Gud, til han er os nådig.
122:3 Vær os nådig, Herre, vær os nådig! * Vi er mættede med foragt,
122:4 Vi er overmætte * af de sorgløses spot, de overmodiges foragt.
