129:1 Fra det dybe råber jeg til dig, Herre. * Herre, hør mit råb,
129:2 Lad dine ører lytte * til min tryglen!
129:3 Hvis du, Herre, vogtede på skyld, * hvem kunne da bestå, Herre?
129:4 Men hos dig er der tilgivelse, * for at man skal frygte dig. Jeg håber på Herren,
129:5 Min sjæl håber; jeg venter på hans ord, * min sjæl venter på Herren
129:6 Mere end vægterne på morgen, end vægterne på morgen. * Israel, vent på Herren,
129:7 For hos Herren er der troskab, * hos ham er der altid udfrielse.
129:8 Han udfrier Israel * fra al dets skyld.
