13:1a Tåberne siger ved sig selv: * Gud er ikke til!
13:1b De handler ondt og afskyeligt, * ingen gør godt, ikke en eneste.
13:2 Herren ser fra himlen ned over menneskene * for at se, om der er en forstandig, én, der søger Gud.
13:3a De er alle kommet på afveje, alle er fordærvede; * ingen gør godt, ikke en eneste.
13:3b Deres strube er en åben grav, † med deres tunger taler de svig; * der er slangegift under deres læber,
13:3c Deres mund er fuld af forbandelse og forbitrelse. * De er rappe på fødderne til at udgyde blod.
13:3d Vold og ulykke er på deres veje; † fredens vej kender de ikke. * Gudsfrygt har de ikke for øje.
13:4 Forstår de intet, alle de forbrydere, * som lever af at æde mit folk?
13:5 De påkalder ikke Herren. * Da skal de gribes af rædsel,
13:6 For Gud er med en retfærdig slægt. † Gør blot den hjælpeløses planer til skamme, * Herren er dog hans tilflugt!
13:7 Gid Israels frelse må komme fra Zion! * Når Herren vender sit folks skæbne, skal Jakob juble og Israel glæde sig.
