131:1 Herre, husk David * for al hans møje,
131:2 Dengang han aflagde den ed til Herren, * og det løfte til Jakobs Mægtige:
131:3 Jeg går ikke ind i min bolig, * jeg bestiger ikke mit leje,
131:4 Jeg under ikke mine øjne søvn * eller mine øjenlåg hvile,
131:5 Før jeg har fundet et sted til Herren, * en bolig til Jakobs Mægtige.
131:6 Vi hørte, den var i Efrata, * vi fandt den på Ja'ars mark.
131:7 Lad os gå til hans bolig, * lad os kaste os ned for hans fodskammel.
131:8 Herre, bryd op til dit hvilested * sammen med din magtfulde ark!
131:9 Dine præster skal klæde sig i retfærdighed, * dine fromme skal juble.
131:10 For din tjener Davids skyld * må du ikke afvise din salvede.
131:11 Herren tilsvor David en ed, et pålideligt ord, han ikke går fra: * Mænd blandt dine efterkommere vil jeg sætte på din trone.
131:12 Hvis dine sønner holder min pagt * og min lov, som jeg lærer dem,
131:12 Så skal også deres sønner for evigt * sidde på din trone.
131:13 For Herren har udvalgt Zion, * han har ønsket det som sin bolig:
131:14 Det er mit hvilested til evig tid, * her ønsker jeg at bo.
131:15 Dets føde vil jeg velsigne, * dets fattige mætter jeg med brød;
131:16 Dets præster klæder jeg i frelse, * og dets fromme skal juble.
131:17 Dér lader jeg et horn vokse frem for David * og sørger for en lampe til min salvede.
131:18 Hans fjender klæder jeg i skam, * men på ham skal kronen stråle.
