136:1 Ved Babylons floder sad vi og græd, * når vi tænkte på Zion;
136:2 I poplerne derovre * hængte vi vore citere.
136:3 For vore fangevogtere krævede, * at vi skulle synge,
136:3 Vore plageånder krævede glædessang: * Syng for os af Zions sange!
136:4 Hvordan skulle vi kunne synge Herrens sange * på fremmed jord?
136:5 Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem, * så gid min højre hånd må lammes;
136:6 Gid min tunge må klæbe til ganen, * hvis ikke jeg husker på dig,
136:6 Hvis ikke jeg sætter Jerusalem * over min højeste glæde.
136:7 Herre, husk edomitterne * for Jerusalems dag,
136:7 Dengang de sagde: Riv ned, riv ned, * helt ned til grunden!
136:8 Babylons datter, du ødelæggerske! * Lykkelig den, der gengælder dig den gerning, du gjorde mod os!
136:9 Lykkelig den, der griber * dine spædbørn og knuser dem mod klippen!
