141:2 Jeg råber højt til Herren, * jeg beder Herren om nåde.
141:3 Jeg udøser min klage for ham, * fortæller ham om min nød.
141:4 Når mit mod svigter, * så kender du min sti.
141:4 På vejen, hvor jeg går, * sætter de fælder for mig.
141:5 Jeg ser til højre og spejder, * men ingen vil kendes ved mig.
141:5 Jeg har ingen steder at flygte hen, * ingen bekymrer sig om mig.
141:6 Jeg råber til dig, Herre, * jeg siger: Du er min tilflugt, min lod i de levendes land.
141:7 Lyt til min klage, * for jeg er helt hjælpeløs,
141:7 Red mig fra dem, der forfølger mig, * for de er stærkere end jeg.
141:8 Før mig ud af fængslet, så jeg kan takke dit navn. * De retfærdige samler sig om mig, for du handler vel imod mig.
