142:1 Herre, hør min bøn, lyt til min tryglen, svar mig * i din trofasthed og retfærdighed!
142:2 Før ikke sag mod din tjener, * for intet menneske er retfærdigt over for dig.
142:3a Fjenden forfølger mig, * han træder mig i støvet
142:3b Og lader mig sidde i mørket som dem, der for længst er døde. * (4) Mit mod svigter, mit hjerte står stille i brystet.
142:5 Jeg mindes fortids dage, jeg grunder over alle dine gerninger * og tænker over dine hænders værk.
142:6 Jeg rækker hænderne frem imod dig, * min sjæl tørster som den udpinte jord efter dig.
142:7a Svar mig i hast, Herre, * min ånd går til grunde,
142:7b Skjul ikke dit ansigt for mig, * så jeg bliver som de, der gik i graven.
142:8a Forkynd mig din godhed hver morgen, * for jeg stoler på dig.
142:8b Vis mig den vej, jeg skal gå, * for jeg længes efter dig.
142:9 Red mig fra mine fjender, Herre, jeg skjuler mig hos dig. * (10a) Lær mig at gøre din vilje, for du er min Gud.
142:10b Din gode ånd skal lede mig i slettelandet. * (11a) Hold mig i live for dit navns skyld, Herre, og før mig ud af nøden
142:11b I din retfærdighed! * (12a) Udryd mine fjender i din godhed,
142:12b Og tilintetgør alle mine modstandere, * for jeg er din tjener.
