143:1 Lovet være Herren, min klippe, som opøver mine hænder til kamp * og mine fingre til krig.
143:2 Min trofaste Gud og min borg, * min fæstning og min befrier,
143:2 Mit skjold og den, jeg søger tilflugt hos, * han, som lægger folkene under mine fødder.
143:3 Herre, hvad er et menneske, at du vil vide af det, * et menneskebarn, at du regner det for noget?
143:4 Mennesket ligner et vindpust, * dets dage er som en flygtende skygge.
143:5 Herre, sænk din himmel og stig ned, * rør ved bjergene, så de ryger.
143:6 Send dine lyn og spred fjenderne, * send dine pile og forfærd dem!
143:7 Ræk dine hænder ud fra det høje, befri mig og red mig fra de vældige vande, * fra de fremmedes magt;
143:8 Deres mund taler løgn, * deres højre hånd er falskheds hånd.
143:9 Gud, jeg vil synge en ny sang for dig, * på tistrenget harpe vil jeg spille for dig,
143:10 Du, som giver kongerne sejr * og befrier din tjener David. Befri mig fra det onde sværd,
143:11 Og red mig fra de fremmedes magt! Deres mund taler løgn, * deres højre hånd er falskheds hånd.
143:12 Vore sønner er som planter, der er fuldvoksne * i deres ungdom;
143:12 Vore døtre er som hjørnestolper, * udskåret til en paladsbygning.
143:13 Vore lagre er fulde * og rummer al slags forråd;
143:13 Vore får på markerne bliver til tusinder, titusinder; * vore okser er drægtige,
143:14 Der sker ingen uheld, de kælver ikke for tidligt. * Der lyder ikke klageråb på vore torve.
143:15 Lykkeligt det folk, der har det sådan, * lykkeligt det folk, der har Herren til Gud!
