145:2a Min sjæl, lovpris Herren! † Jeg vil lovprise Herren, så længe jeg lever, * jeg vil lovsynge min Gud, så længe jeg er til.
145:2b Stol ikke på stormænd, * (3) på mennesker, de kan ikke frelse.
145:4 De udånder og vender tilbage til jorden, * og den dag er deres planer blevet til intet.
145:5 Lykkelig den, hvis hjælp er Jakobs Gud, † hvis håb står til Herren, hans Gud, * (6) ham, som har skabt himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer,
145:7a Ham, som bevarer sin troskab til evig tid, † som skaffer de undertrykte ret * og giver de sultne føde.
145:7b Herren sætter de fangne i frihed, * (8a) Herren åbner de blindes øjne,
145:8b Herren rejser de nedbøjede, * Herren elsker de retfærdige.
145:9 Herren beskytter de fremmede, † han bringer faderløse og enker på fode, * men fører de ugudelige på vildspor.
145:10 Herren er konge for evigt, din Gud, Zion, * i slægt efter slægt.
