15:1 Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig. ‡  (2) Jeg siger til Herren: Du er min herre, * ingen anden end du er min lykke.
15:3 De hellige, som er i landet, * og de mægtige glæder jeg mig altid over.
15:4a De, som løber efter andre guder, * rammes af mange lidelser.
15:4b Jeg vil ikke udgyde deres drikofre af blod, * deres navne vil jeg ikke bringe over mine læber.
15:5 Herre, du min tilmålte del og mit bæger, * du sikrer min lod.
15:6 Målesnorene tildelte mig herlige steder, * jeg kan fryde mig over min ejendom.
15:7 Jeg vil prise Herren, som råder mig, * ja, om natten får jeg vejledning i mit indre.
15:8 Jeg har altid Herren for øje, * han er ved min højre side, og jeg vakler ikke.
15:9 Derfor glæder mit hjerte sig, og min sjæl jubler, * ja, mit legeme skal bo i tryghed.
15:10 For du vil ikke prisgive mig til dødsriget, * din fromme vil du ikke lade se graven.
15:11 Du lærer mig livets vej, † du mætter mig med glæde for dit ansigt, * du har altid herlige ting i din højre hånd.
