21:2 Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig? * Du er langt borte fra mit råb om hjælp og fra mit skrig.
21:3 Min Gud, jeg råber om dagen, men du svarer ikke, * og om natten, men jeg finder ikke ro.
21:4 Du troner som den hellige, * du, som Israel lovsynger.
21:5 Vore fædre stolede på dig, * de stolede på dig, og du udfriede dem.
21:6 De klagede til dig og blev reddet, * de stolede på dig og blev ikke gjort til skamme.
21:7 Men jeg er en orm, ikke en mand, * en skændsel for mennesker, foragtet af folk.
21:8 Alle, der ser mig, spotter mig, * de vrænger mund og ryster på hovedet:
21:9 Han har overgivet sin sag til Herren, lad ham udfri ham, * han må redde ham, han holder jo af ham!
21:10 Det var dig, der hjalp mig ud af moders liv * og gav mig tryghed ved moders bryst. Til dig var jeg overladt fra min fødsel,
21:11 Fra moders liv var du min Gud. * Hold dig ikke borte fra mig,
21:12 For nøden er nær, * og ingen hjælper mig!
21:13 Stærke tyre omgiver mig, * Bashanbøfler omringer mig;
21:14 Rovgriske og brølende løver * spærrer gabet op mod mig.
21:15 Jeg er som vand, der hældes ud, * alle mine knogler falder fra hinanden,
21:15 Mit hjerte er som voks, det smelter * i livet på mig.
21:16 Min gane er tør som et potteskår, min tunge klæber til gummerne, * du lægger mig i dødens støv.
21:17 Hunde omgiver mig, * en flok af forbrydere står omkring mig;
21:17 De har gennemboret mine hænder og fødder, * jeg kan tælle alle mine knogler.
21:18 De ser på mig med skadefryd, * de deler mine klæder mellem sig, de kaster lod om min klædning.
21:20 Men du, Herre, hold dig ikke borte, * du, min styrke, skynd dig til hjælp!
21:21 Red mit liv fra sværdet, * mit dyrebare liv fra hundene,
21:22 Frels mig fra løvens gab, * fra vildoksernes horn! Du har svaret mig! 
21:23 Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre, * i forsamlingens midte vil jeg lovprise dig:
21:24 Lovpris Herren, I, der frygter ham, * vis ham ære, hele Jakobs slægt,
21:25 Frygt ham, hele Israels slægt! * For han viste ikke foragt og afsky for den hjælpeløses nød;
21:25 Han skjulte ikke sit ansigt for ham, * men hørte, da han råbte om hjælp.
21:26 Du er min lovsang i den store forsamling, * jeg indfrier mine løfter for øjnene af dem, der frygter Herren.
21:27 De ydmyge skal spise og mættes, de, der søger Herren, skal lovprise ham, * og de skal få nyt mod for evigt.
21:28 Hele den vide jord * skal huske Herren og vende tilbage til Herren;
21:28 Alle folkenes slægter * skal kaste sig ned for dig.
21:29 For kongemagten tilhører Herren, * han hersker over folkene.
21:30 Ja, alle, der sover i jorden, skal kaste sig ned for ham, * alle, der stiger ned i støvet, skal falde på knæ for ham.
21:31 Men jeg vil leve for ham, * og mine efterkommere skal tjene ham.
21:32 Der skal forkyndes om Herren for kommende slægter, * man skal forkynde hans retfærdighed for folk, der fødes, for han greb ind!
