(Tobits lovsang * Tob. 13:1-8)
13:1 Lovet være Gud, som lever i evighed, * lovet være hans kongedømme!
13:2 For han straffer, og han forbarmer sig. Han fører ned i dødsriget, dybt under jorden, og han fører op fra den store tilintetgørelse. * Intet kan undslippe hans hånd.
13:3 Tak ham, israelitter, * mens folkene hører på,
13:4 For han har spredt jer blandt dem og dér vist jer sin storhed. Ophøj ham, * mens alle levende hører på,
13:4 For han er vor Herre, han er vor Gud, og han er vor fader; * han er Gud i al evighed.
13:5 Han vil straffe jer for jeres synder, * og han vil forbarme sig over jer.
13:6 Se nu, hvad han har gjort for jer, og tak ham med høj røst, * pris retfærdighedens Herre, og ophøj evighedens konge!
13:6 I det land, hvor jeg lever i fangenskab, takker jeg ham, * jeg forkynder hans magt og storhed for et folk af syndere.
13:6 Vend om, I syndere, gør, hvad der er retfærdigt i hans øjne! * Måske vil han så vide af jer og vise jer barmhjertighed.
13:7 Jeg ophøjer min Gud, * min sjæl ophøjer himlens konge
13:8 Og jubler over hans storhed. Alle i Jerusalem * skal stemme i og takke ham.
