(Siraks lovsang * Sir 36:1-16)
36:1 Forbarm dig over os, Herre, du som er Gud over alle ting, og se os * og vis os din nådes lys:
36:2 Udbred frygten for dig over alle folkeslag, * som ikke stræbte efter dig;
36:3 Så skal de erkende, at der ikke er nogen anden Gud end dig, * og fortælle om dine undere.
36:3 Løft din hånd mod de fremmede folk, * og lad dem se din magt.
36:4 Ligesom du gennem dine handlinger mod os har vist dem din hellighed, * skal du gennem dine handlinger mod dem vise os din storhed.
36:5 Så skal de erkende, som også vi gjorde, * at der ikke er nogen anden Gud end dig, Herre.
36:6 Gør tegn på ny, udfør undere igen, * vis din herlighed med din hånd og din højre arm!
36:8 Opvæk din harme, og udøs din vrede, * gør det af med modstanderen, og udryd fjenden!
36:10 Fremskynd dagen, og husk, hvad du har besluttet, * lad dine store gerninger blive forkyndt.
36:11 Den, der overlever, skal fortæres af din flammende vrede, * og de, der mishandler dit folk, skal gå undergangen i møde.
36:12 Knus hovedet på fjendens ledere, * dem der siger: Der er ingen andre end os!
36:13 Før alle Jakobs stammer sammen, lad dem erkende, at der ikke er nogen anden Gud end dig, * og lad dem forkynde dine store gerninger.
36:13 Og giv dem det land i eje, * de har haft fra begyndelsen.
36:14 Forbarm dig, Herre, over folket, som kaldes med dit navn, * over Israel, som du har stillet lige med den førstefødte.
36:15 Vis nåde mod din tempelby, mod Jerusalem, * dit hvilested.
36:16 Lad Zion fyldes med hyldest til dig * og dit tempel med din herlighed.
