(Hannas lovsang * 1 Sam 2:1-10)
2:1 Mit hjerte fryder sig over Herren, * Herren har løftet mit horn.
2:1 Jeg spærrer munden op imod mine fjender, * for jeg glæder mig over din frelse.
2:2 Ingen er hellig som Herren, der er ingen uden dig, * ingen klippe som vor Gud.
2:3 Hold op med jeres trodsige * store ord,
2:3 Fræk tale må ikke udgå af jeres mund, for Herren er en Gud, der ved alt, * af ham prøves hver en gerning.
2:4 Heltenes bue brækkes, * men de segnefærdige væbner sig med styrke.
2:5 Mætte lader sig fæste for brød, * men sultne behøver det ikke.
2:5 Den ufrugtbare føder syv børn, * men den med de mange børn sygner hen.
2:6 Herren dræber, og han gør levende, * han sender ned i dødsriget, og han henter op derfra;
2:7 Herren gør fattig, og han gør rig, * han ydmyger, og han ophøjer.
2:8 Fra støvet rejser han de svage, * fra skarnet løfter han de fattige,
2:8 Han sætter dem blandt fyrster * og giver dem hæderspladsen.
2:8 For jordens søjler tilhører Herren, * han satte jorden på dem.
2:9 Han værner sine fromme, hvor de går, men ugudelige omkommer i mørket, * for ingen sejrer ved egen kraft.
2:10 Herrens modstandere forfærdes, * den Højeste tordner i himlen.
2:10 Måtte Herren dømme den vide jord, måtte han give sin konge styrke, * løfte sin salvedes horn.
