(Moses' sejrssang * 2 Mos 15:1-19)
15:1 Jeg vil synge for Herren, for han er højt ophøjet, * heste og ryttere styrtede han i havet.
15:2 Herren er min styrke og lovsang, * han blev min frelse.
15:2 Han er min Gud, ham vil jeg prise, * min faders Gud, ham vil jeg hylde.
15:3 Herren er kriger, Herren er hans navn. * Faraos vogne og hær kastede han i havet,
15:4 Hans bedste vognkæmpere druknede i Sivhavet; * det store dyb lukkede sig over dem, de sank i havets dyb som sten.
15:6 Herre, din højre hånd er mægtig i styrke, Herre, din højre hånd knuser fjenden; * i din vældige storhed slår du dine modstandere ned,
15:7 Du slipper din harme løs, den fortærer dem som strå. * For din fnysende vrede tårnede vandet sig op,
15:8 Strømmene stod som en vold, * vandmasserne stivnede midt i havet.
15:9 Fjenden sagde: Jeg forfølger og indhenter dem, * jeg fordeler byttet og stiller min hunger på dem;
15:9 Jeg trækker mit sværd, * min hånd tilintetgør dem.
15:10 Du pustede med din ånde, havet lukkede sig over dem, * de sank som bly i de mægtige vande.
15:11 Hvem er som du blandt guder, Herre? * Hvem er så mægtig og hellig, frygtindgydende og glorværdig, hvem gør undere som du?
15:12 Du løftede din højre hånd, og jorden slugte dem. * I din trofasthed ledte du det folk, du havde udfriet,
15:13 I din styrke førte du dem * til din hellige bolig.
15:14 Folkeslagene rystede, da de hørte det. * Filistæas indbyggere vred sig i veer,
15:15 Edoms høvdinge blev forfærdede, Moabs mægtige blev grebet af rædsel, * alle Kana'ans indbyggere skælvede i angst.
15:16 De blev grebet af skræk og rædsel, * for din arms magt
15:16 Blev de stumme som sten, da dit folk drog frem, Herre, * da det folk drog frem, som du havde vundet.
15:17 Du førte dem ind og plantede dem på det bjerg, du ejer, * det sted, du har gjort til din bolig, Herre,
15:18 Den helligdom, dine hænder har grundfæstet, Herre. * Herren er konge i al evighed.
15:19 For da Faraos heste med vogne og ryttere begav sig ud i havet, * lod Herren vandet i havet vende tilbage over dem;
15:19 Men israelitterne gik tørskoet * gennem havet.
