26:1 Herren er mit lys og min frelse, * hvem skal jeg da frygte?
26:1 Herren er værn for mit liv, * hvem skal jeg da være bange for?
26:2 Når de onde nærmer sig * for at fortære mig,
26:2 De, som er mine fjender og modstandere, * skal de snuble og falde.
26:3 Selv om en hær belejrer mig, * er mit hjerte uden frygt;
26:3 Selv om der føres krig imod mig, * er jeg dog tryg.
26:4 Kun ét ønsker jeg fra Herren, kun det længes jeg efter: * At bo i Herrens hus, så længe jeg lever,
26:4 Så jeg kan fryde mig over Herrens herlighed * og søge svar fra ham i hans tempel.
26:5 Han gemmer mig i sin hytte * på ulykkens dag, han skjuler mig i sit telt
26:6 Og løfter mig op på klippen. * Nu knejser mit hoved over fjender,
26:6 Der omringer mig. I hans telt vil jeg bringe frydesangs ofre, * jeg vil synge og spille for Herren.
26:7 Hør mig, Herre, når jeg råber, * vær mig nådig og svar mig!
26:8 Jeg husker, at du siger: »I skal søge mit ansigt!« * Herre, jeg søger dit ansigt,
26:9 Skjul ikke dit ansigt for mig; * vis ikke din tjener bort i vrede,
26:9 Thi du er min hjælp. * Forkast mig ikke, svigt mig ikke, min frelses Gud!
26:10 Min far og mor har forladt mig, * men Herren tager mig til sig.
26:11 Vis mig din vej, Herre, * før mig ad den jævne sti til værn mod mine fjender.
26:12 Overgiv mig ikke i mine fjenders vold, * for falske vidner har rejst sig mod mig, de udspyr løgn.
26:13 Men jeg stoler på, at jeg skal se Herrens godhed * i de levendes land.
26:14 Sæt dit håb til Herren, vær stærk, * fat mod, sæt dit håb til Herren!
