29:2 Herre, jeg priser dig, for du har trukket mig op fra dybet; * du lod ikke mine fjender glæde sig over mig.
29:3 Herre min Gud, jeg råbte til dig om hjælp, * og du helbredte mig.
29:4 Herre, du løftede mig op fra dødsriget, * du lod mig leve, jeg gik ikke i graven.
29:5 Lovsyng Herren, I hans fromme, * tak hans hellige navn!
29:6 For hans vrede varer et øjeblik, * hans nåde hele livet;
29:6 Om aftenen slår gråden sig ned, * om morgenen er der jubel.
29:7 Jeg sagde i min tryghed: * Jeg skal aldrig vakle.
29:8 Herre, i din nåde * gjorde du mit bjerg til en fæstning;
29:8 Men du skjulte dit ansigt, * og jeg blev grebet af rædsel.
29:9 Til dig, Herre, råbte jeg, * jeg bad Herren om nåde:
29:10 Hvad vinder du ved mit blod, * når jeg går i graven?
29:10 Kan støvet takke dig * og fortælle om din trofasthed?
29:11 Hør mig, Herre, og vær mig nådig, * Herre, kom mig til hjælp!
29:12 Du forvandlede min klage til dans, * du tog min sørgedragt af mig og klædte mig i glæde.
29:13 Derfor vil jeg lovsynge dig uden ophør; * Herre min Gud, for evigt vil jeg takke dig.
