30:2 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, * udfri mig i din retfærdighed!
30:3 Vend dit øre mod mig, * red mig i hast,
30:3 Vær min tilflugts klippe, den borg, * hvor jeg finder redning.
30:4 For du er min klippe og min borg, * led mig og før mig for dit navns skyld!
30:5 Befri mig fra det net, de har lagt ud for mig, * du er jo mit værn.
30:6 I dine hænder betror jeg min ånd, * du udfrier mig, Herre, du trofaste Gud.
30:7 Jeg hader dem, * der dyrker falske guder,
30:7 Selv stoler jeg på Herren. * Jeg vil juble og glæde mig over din trofasthed;
30:8 Du så min nød * og tog dig af mig i mine trængsler.
30:9 Du overgav mig ikke i fjendens hånd, * men gav mig fodfæste i det åbne land.
30:10 Vær mig nådig, Herre, for jeg er i nød. * Mit øje er sløret af sorg, min sjæl og mit indre, 
30:11 Mit liv svinder hen i klage, * mine år i suk.
30:11 Min kraft er nedbrudt i min nød, * min krop sygner hen.
30:12 Jeg bliver spottet af alle mine fjender, selv af mine naboer. * Mine venner er bange for mig,
30:12 De, der ser mig på gaden, flygter for mig. * Jeg er slettet af erindringen, som var jeg død,
30:13 Jeg er blevet som et kar, der kastes bort. * Jeg hører mange hviske, alle vegne er der rædsel,
30:14 De rotter sig sammen mod mig, * lægger planer om at tage mit liv.
30:15 Men jeg stoler på dig, Herre, * jeg siger: Du er min Gud. Mit livsløb er i din hånd,
30:16 Red mig fra mine fjender * og forfølgere!
30:17 Lad dit ansigt lyse over din tjener, frels mig i din trofasthed! * Herre, lad mig ikke blive til skamme, når jeg råber til dig.
30:18 Gør de ugudelige til skamme, lad dem gå klagende til dødsriget! * Lad de falske læber blive stumme,
30:19 Dem, der taler frækt mod den retfærdige * med hovmod og foragt.
30:20 Hvor stor er dog din godhed, * som du har gemt til dem, der frygter dig! 
30:20 Du viser den mod dem, der søger tilflugt hos dig, * for alle menneskers øjne.
30:21 Du skjuler dem hos dig, * fjernt fra menneskers overgreb;
30:21 Du gemmer dem i din hytte, * fjernt fra anklagende tunger.
30:22 Lovet være Herren! * Han har vist sin underfulde troskab mod mig i den belejrede by.
30:23 Jeg sagde i min angst: * Jeg er fordrevet fra dine øjne.
30:23 Men du hørte min tryglen, * da jeg råbte til dig om hjælp.
30:24 Elsk Herren, alle hans fromme! * Herren beskytter de trofaste, men gengælder til overmål den hovmodige.
30:25 Vær stærke, fat mod, * alle I, som venter på Herren!
