31:1 Lykkelig den, hvis overtrædelser er tilgivet, * og hvis synder er blevet skjult;
31:2 Lykkeligt det menneske, som Herren ikke tilregner skyld, * og i hvis sind der ikke er svig.
31:3 Da jeg tav, sygnede min krop hen, * mens jeg stønnede dagen lang.
31:4 For dag og nat lå din hånd tungt på mig, * min livskraft svandt ind i sommerens hede.
31:5 Min synd bekendte jeg for dig, * og jeg skjulte ikke min skyld.
31:5 Jeg sagde: Jeg vil bekende mine overtrædelser for Herren, * og du tilgav min syndeskyld.
31:6 Derfor beder alle fromme til dig, * når du er at finde.
31:6 Bruser de vældige vande frem, * skal de ikke nå dem.
31:7 Hos dig søger jeg skjul, du beskytter mig mod trængsel; * du lader jubel over min redning lyde omkring mig.
31:8 Jeg vil lære og undervise dig om den vej, du skal gå, jeg vil give dig råd, * mit blik er rettet mod dig.
31:9 Vær ikke som heste og muldyr * uden forstand,
31:9 Deres kræfter tøjles med tømme og bidsel, * når de ikke vil komme hen til dig.
31:10 Mange plager rammer den ugudelige, * men den, der stoler på Herren, omgiver han med godhed.
31:11 Glæd jer over Herren, fryd jer, I retfærdige, * alle I oprigtige skal juble!
