35:2 Synden taler til den ugudelige i hans hjerte, * gudsfrygt har han ikke for øje.
35:3 Den indsmigrer sig hos ham, * så man kan finde hans skyld og hade ham.
35:4 Ordene fra hans mund er ondskab og svig, * han er holdt op med at handle klogt og godt.
35:5 Han planlægger ondskab på sit leje, * han holder sig til en vej, der ikke er god, og forkaster ikke det onde.
35:6 Herre, din godhed når til himlen, * din trofasthed til skyerne.
35:7 Din retfærdighed er som Guds bjerge, * dine domme som det store dyb.
35:7 Herre, du frelser mennesker og dyr. * Hvor dyrebar er dog din godhed, Gud!
35:8 Mennesker * søger tilflugt i dine vingers skygge.
35:9 De mætter sig ved overfloden i dit hus, * du lader dem drikke af din herlige bæk;
35:10 For hos dig er livets kilde, * i dit lys ser vi lyset.
35:11 Bevar din troskab mod dem, der kender dig, * og din retfærdighed mod de oprigtige!
35:12 Lad ikke de hovmodige træde på mig, * lad ikke de ugudelige jage mig bort!
35:13 Da skal forbryderne falde, * de stødes ned og kan ikke rejse sig.
