47:2 Herren er stor og højt lovprist * i vor Guds by. Hans hellige bjerg
47:3 Knejser smukt til fryd for hele jorden, Zions bjerg * i det yderste nord, den store konges by.
47:4 Gud er i dens borge, * han giver sig til kende som værn.
47:5 For kongerne sluttede sig sammen * og rykkede frem i flok.
47:6 Men da de så op, blev de målløse og flygtede i rædsel, * på stedet blev de grebet af angst,
47:7 Af veer som den fødende. * Med østenstormen knuser du Tarshish-skibe.
47:9 Som vi har hørt det, har vi nu set det i Hærskarers Herres by, i vor Guds by; * Gud lader den bestå til evig tid.
47:10 Gud, vi har oplevet din troskab * her i dit tempel.
47:11 Som dit navn er, Gud, sådan skal din lovsang lyde til jordens ender; * din højre hånd er fuld af retfærdighed.
47:12 Zions bjerg skal glæde sig, Judas døtre skal juble * over dine domme.
47:13 Gå omkring Zion, gå rundt om den, * og tæl dens tårne.
47:14 Læg mærke til dens ringmur, gå gennem dens borge, * så I kan fortælle den kommende slægt,
47:15 At sådan er Gud, vor Gud i al evighed, * han skal lede os!
