48:2 Hør dette, alle folkeslag, * lyt, alle mennesker i verden,
48:3 Høj og lav, * rig såvel som fattig!
48:4 Min mund taler visdom, * mit hjertes tanker er forstandige.
48:5 Jeg vender mit øre mod billedtale, * jeg fremfører min gådetale til strengespil.
48:6 Hvorfor skal jeg frygte i onde dage, * når bedrageres ondskab omringer mig?
48:7 De stoler på deres rigdom * og praler af deres store formue.
48:8 Ingen kan dog købe en broder fri * eller betale Gud løsepenge for ham.
48:9 Løsesummen for deres liv er så høj, * at man må opgive det for altid. Ellers kunne han leve evigt
48:11 Uden at se graven. Men man ser, at vise mænd dør, * tåbe og fæ går begge til grunde,
48:11 De må efterlade deres rigdom til andre. * Graven bliver deres hus for evigt,
48:12 Deres bolig slægt efter slægt, * skønt deres navn var udråbt over jordegodser.
48:13 Mennesker, der har rigdom, skal ikke overleve, * de ligner dyrene, der går til grunde.
48:14 Sådan går det de selvsikre, * sådan ender de, der nyder deres egne ord.
48:15 De styrer mod dødsriget som får, * døden er deres hyrde,
48:15 Og retskafne skal herske over dem ved daggry. * Deres skikkelse tæres bort, dødsriget bliver deres bolig.
48:16 Men Gud vil løskøbe mit liv, han vil drage mig * ud af dødsrigets magt.
48:17 Frygt ikke, når en mand er rig, * når velstanden og rigdommen i hans hus vokser.
48:18 Han kan intet tage med sig, når han dør, * hans velstand følger ham ikke i graven.
48:19 Velsignes han, mens han lever; * man priser dig, fordi det går dig godt, 
48:20 Så går han dog til sine fædres slægt, * som aldrig mere får lyset at se.
48:21 Mennesker, der har rigdom, er uden forstand, * de ligner dyrene, der går til grunde.
