5:2 Herre, lyt til mine ord, * læg mærke til min stønnen!
5:3 Hør mit råb om hjælp, * min konge og min Gud!
5:4 Jeg beder til dig. * Herre, om morgenen hører du min stemme,
5:5 Om morgenen fremlægger jeg min sag og spejder efter svar. * Du er ikke en Gud, der holder af uret,
5:6 Du giver ikke den onde husly, * de overmodig kan ikke træde frem for dine øjne,
5:7a Du hader alle forbrydere, * du udrydder løgnere.
5:7b Herren afskyr mordere og bedragere. * (8a) Men ved din store trofasthed
5:8b Kan jeg gå ind i dit hus; * jeg kaster mig ned i dit hellige tempel i ærefrygt for dig.
5:9 Herre, led mig i din retfærdighed * til værn mod mine fjender, jævn din vej foran mig!
5:10 Der er ikke et sandt ord i deres mund, * deres indre er en afgrund,
5:11a Deres strube er en åben grav, † de har en glat tunge. * Lad dem bøde for det, Gud,
5:11b Så de fældes af deres egne rænker. † Driv dem bort for deres mange synder, * for de trodser dig.
5:12a Alle, der søger tilflugt hos dig, skal glæde sig, * de skal juble til evig tid. Du beskytter dem.
5:12b Og de, der elsker dit navn, skal fryde sig over dig. * (13a) For du velsigner den retfærdige,
5:13b Herre, du beskytter ham * med nåde som skjold.
