60:2 Hør min klage, Gud, * lyt til min bøn!
60:3 Fra jordens ende råber jeg til dig, * når jeg føler afmagt. Du skal føre mig op på den klippe,
60:4 Der er for høj for mig. For du er min tilflugt, * et fæstningstårn mod fjenden.
60:5 Jeg vil være gæst i dit telt for evigt, * jeg vil søge tilflugt i ly af dine vinger.
60:6 For du, Gud, hører mine løfter * og giver arveret til dem, der frygter dit navn.
60:7 Du føjer dage til kongens dage, * hans år skal vare i slægt efter slægt.
60:8 Han skal trone evigt for Guds ansigt, * godhed og troskab skal beskytte ham.
60:9 Da vil jeg lovsynge dit navn til evig tid * og indfri mine løfter dag efter dag.
