61:2 Kun hos Gud finder min sjæl ro, * fra ham kommer min frelse.
61:3 Kun han er min klippe og min frelse, * min borg, så jeg ikke vakler.
61:4 Hvor længe vil I storme mod et menneske * I er alle sammen mordere; som mod en hældende væg, en faldefærdig mur?
61:5 De planlægger kun svig, de bruger løgn for at lede på afveje, * med munden velsigner de, men i deres indre forbander de.
61:6 Kun hos Gud finder min sjæl ro, * for mit håb kommer fra ham.
61:7 Kun han er min klippe og min frelse, * min borg, så jeg ikke vakler.
61:8 Hos Gud er min hjælp og min ære, * min sikre tilflugtsklippe er hos Gud.
61:9 Stol altid på ham, du folk, udøs jeres hjerte for ham, * Gud er vor tilflugt.
61:10 Kun et vindpust er menneskene, menneskebørnene er blændværk; vægtskålen med dem hæver sig, * de er flygtigere end et vindpust.
61:11 Stol ikke på vold, lad jer ikke blænde af rov! * Selv om rigdommen vokser, så regn ikke med den.
61:12 Én ting har Gud sagt, to ting har jeg hørt: Hos Gud er der magt, og: Hos dig, Herre, er der troskab. * For du vil gengælde enhver efter hans gerninger.
