65:1 Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden, lovsyng hans herlige navn, * giv ham ære og pris!
65:3 Sig til Gud: Hvor er dine gerninger frygtindgydende, * dine fjender kryber for din vældige magt!
65:4 Hele jorden kaster sig ned for dig * og lovsynger dig, de lovsynger dit navn.
65:5 Kom og se Guds gerninger, * hans handlinger indgyder mennesker frygt;
65:6 Han forvandlede hav til tørt land, så de gik gennem strømmen til fods. * Lad os da glæde os over ham!
65:7 Han hersker for evigt med vælde, hans øjne overvåger folkene; * de genstridige skal ikke rejse sig mod ham.
65:8 Pris vor Gud, I folkeslag, * lad lovsangen til ham lyde!
65:9 Han holder os i live * og lader ikke vore fødder vakle.
65:10 For du prøvede os, Gud, * du lutrede os, som man lutrer sølv;
65:11 Du lod os gå i fanggarnet, du lagde byrder på vore hofter; * du lod mennesker ride hen over hovedet på os,
65:12 Vi måtte gennem ild og vand. * Men så førte du os ud til overflod.
65:13 Jeg vil gå ind i dit hus med brændofre, * jeg vil indfri de løfter til dig, som mine læber aflagde
65:14 Og min mund udtalte, * da jeg var i nød.
65:15 Jeg bringer dig brændofre af fedekvæg og lader offerrøg fra væddere stige op; * jeg ofrer okser og bukke.
65:16 Alle I, som frygter Gud, kom og hør, * så skal jeg fortælle, hvad han har gjort for mig.
65:17 Jeg råbte til ham, * lovsang var på min tunge.
65:18 Havde jeg haft ondt i sinde, * ville Herren ikke have hørt mig.
65:19 Men Gud hørte, * han lyttede til min bøn.
65:20 Lovet være Gud! * Han har ikke afvist min bøn og taget sin trofasthed fra mig.
