72:1 Gud er god mod Israel, * mod de rene af hjertet.
72:2 Men jeg var nær snublet, * mine fødder var nær ved at glide,
72:3 For jeg harmedes over de overmodige, * jeg måtte se de ugudeliges lykke.
72:4 De lider ingen kvaler, * deres krop er sund og fed.
72:5 De har ingen del i menneskers nød, * de bliver ikke ramt som andre mennesker.
72:6 Derfor er hovmod deres halssmykke, * vold er den dragt, de hyller sig i.
72:7 Deres synd kommer fra deres indre, * hjertets tanker trænger sig frem.
72:8 De håner og taler ondt, * fra det høje truer de med undertrykkelse.
72:9 De vender deres mund mod himlen, * deres tunge færdes på jorden.
72:10 Derfor vender hans folk sig til dem * og suger vand i fulde drag.
72:11 Og de siger: Hvordan skulle Gud få det at vide? * Mon den Højeste har indsigt?
72:12 Se, sådan er de ugudelige, evigt trygge * øger de deres rigdom.
72:13 Til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent * og vaskede i uskyld mine hænder;
72:14 Jeg blev dog ramt dagen lang * og tugtet hver morgen.
72:15 Ville jeg sige: Jeg vil tale som de, * da var jeg troløs mod dine børns slægt.
72:16 Jeg tænkte efter for at forstå det, * det var en uret i mine øjne,
72:17 Indtil jeg kom til Guds helligdom * og gav agt på deres endeligt.
72:18 Ja, du stiller dem på glatte veje, * du lader dem falde i fordærv.
72:19 Så hurtigt de går til grunde! De omkommer, * de bliver tilintetgjort af rædsler.
72:20 Som en drøm, når man vågner, Herre, * når man står op, ringeagter man dens billede.
72:21 Dengang mit hjerte var bittert, og det nagede mig i mit indre, * var jeg et uforstandigt fæ,
72:23 En stud var jeg over for dig. * Men nu er jeg altid hos dig,
72:24 Min højre hånd holder du fast. Du leder mig med dit råd, * du fører mig til herlighed.
72:25 Hvem har jeg ellers i himlen? * Hos dig ønsker jeg intet på jorden.
72:26 Om end min krop og mit hjerte forgår, * så er Gud for evigt mit hjertes klippe og min lod.
72:27 For de, der er fjernt fra dig, går til grunde, * du tilintetgør alle, der er dig utro.
72:28 Men at være Gud nær er min lykke, * jeg tager min tilflugt til Gud Herren,
72:28 Så jeg kan fortælle om alle dine gerninger, * i Zions datters porte.
