76:2 Jeg råber højt til Gud om hjælp; * jeg råber højt til Gud, han skal høre mig.
76:3 På nødens dag søger jeg Herren, * utrætteligt rækker jeg min hånd frem om natten,
76:4 Min sjæl lader sig ikke trøste. * Når jeg husker på Gud, må jeg sukke, og tænker jeg efter, svigter mit mod.
76:5 Du holder mine øjenlåg åbne, * jeg er urolig og kan ikke tale.
76:6 Jeg mindes fortids dage, * jeg husker længst forgangne år.
76:7 Om natten grunder jeg på det, * jeg tænker efter og ransager mig selv.
76:8 Forstøder Herren for al evighed? * Vil han ikke længere vise nåde?
76:9 Er hans troskab forbi for evigt? * Lyder hans ord aldrig mere?
76:10 Har Gud glemt at være nådig? * Holder han i vrede sin barmhjertighed tilbage?
76:11 Jeg siger: Det er mig en smerte, * at den Højestes højre hånd ikke er den samme.
76:12 Jeg vil nævne Herrens gerninger, * for jeg husker dine undere i fortiden;
76:13 Jeg grunder over hele dit værk, * jeg tænker over alle dine gerninger.
76:14 Gud, du handler i hellighed; hvilken gud er stor som Gud? * Du er den Gud, der gør undere,
76:15 Du viste folkene din styrke; * du udfriede dit folk med din arm, Jakobs og Josefs børn.
76:17 Vandet så dig, Gud, vandet så dig * og bævede, ja, det store dyb skælvede.
76:18 Skyerne sendte strømme af vand, * skymasserne lod deres stemme lyde,
76:18 Ja, dine pile fløj til alle sider.* Din torden lød som vognhjul,
76:19 Lynene oplyste verden, * jorden rystede og skælvede.
76:20 Din vej gik gennem havet, dine stier gennem de vældige vande, * og dine spor var ikke at se.
76:21 Du førte dit folk som en fåreflok * ved Moses' og Arons hånd.
