77:1 Mit folk, hør på min belæring, * vend jeres øre mod min munds ord.
77:2 Jeg vil åbne min mund med billedtale, * jeg vil fremføre gådetale fra fortiden.
77:3 Det, vi har hørt og erfaret, * det, vore fædre har fortalt os,
77:4 Skjuler vi ikke for deres børn; * vi fortæller den kommende slægt
77:4 Om Herrens glorværdige gerninger og styrke, * om de undere, han har gjort.
77:5 Han satte et vidnesbyrd i Jakob, * fastsatte en lov i Israel,
77:5 Som han befalede vore fædre at lære deres børn, *  for at den kommende slægt, de børn, der skulle fødes,
77:6 Skulle lære den at kende, * så de kunne fortælle om det til deres børn.
77:7 De skulle sætte deres lid til Gud og ikke glemme Guds gerninger, * men holde hans befalinger.
77:8 De skulle ikke være som deres fædre, * en genstridig og trodsig slægt,
77:8 En slægt, som ikke vendte sit hjerte til Gud, * og hvis ånd ikke var trofast mod ham.
77:9 Efraims sønner var udrustet med buer, * men tog flugten på kampens dag.
77:10 De holdt ikke Guds pagt * og ville ikke følge hans lov.
77:11 De glemte hans gerninger * og de undere, han havde vist dem.
77:12 Han gjorde undere for deres fædre i Egypten, * på Soans slette.
77:13 Han kløvede havet og førte dem igennem, * han rejste vandene som en vold.
77:14 Han førte dem i skyen om dagen * og i lysende ild om natten.
77:15 Han kløvede klipper i ørkenen * og gav dem vand, rigeligt som det store dyb;
77:16 Han lod kilder strømme ud fra klippen, * vandet løbe ned som floder.
77:17 Men de syndede stadig mod ham, * i det tørre land trodsede de den Højeste.
77:18 De udæskede Gud i hjertet * og krævede den føde, de havde lyst til.
77:19 De talte mod Gud * og sagde: Kan Gud dække bord i ørkenen?
77:20 Nok slog han på klippen, så vandet flød, * og bækkene strømmede;
77:20 Men kan han også give brød, * kan han skaffe kød til sit folk?
77:21 Det hørte Herren og blev vred, * en ild blussede op mod Jakob, en vrede rejste sig mod Israel,
77:22 For de troede ikke på Gud * og stolede ikke på hans frelse.
77:23 Så gav han befaling til skyerne deroppe, * han åbnede himlens døre
77:24 Og lod det regne over dem med manna, * korn fra himlen gav han dem at spise;
77:25 Mennesker spiste engles brød, * han sendte dem føde, så de blev mætte.
77:26 Han lod en østenstorm bryde løs på himlen, * i sin styrke drev han søndenstormen frem
77:27 Og lod kød regne over dem som støv, * fugle så talrige som havets sand;
77:28 Han lod dem falde ned midt i lejren, * rundt omkring deres boliger.
77:29 De spiste og blev helt mætte, han tilfredsstillede deres grådighed. * Men deres grådighed hørte ikke op;
77:30 De havde endnu munden fuld af mad, * da Guds vrede rejste sig mod dem.
77:31 Han spredte død blandt deres stærke mænd * og strakte Israels unge krigere til jorden.
77:32 Trods det blev de ved med at synde, * de troede ikke på hans undere.
77:33 Han lod deres dage ende i tomhed, * deres år i den bratte død.
77:34 Når han dræbte nogle af dem, søgte de ham, * de søgte tilbage til Gud.
77:35 De huskede på, at Gud var deres klippe, * Gud den Højeste deres forløser.
77:36 Men de hyklede for ham med deres mund, * med tungen løj de for ham.
77:37 Deres hjerte holdt ikke fast ved ham, * de var ikke trofaste mod hans pagt.
77:38 Men han er barmhjertig, han tilgiver synd * og ødelægger ikke;
77:38 Gang på gang holdt han igen på sin vrede * og lod ikke hele sin harme bryde ud.
77:39 Han huskede på, at de var dødelige, * et vindpust, der forsvinder og ikke vender tilbage.
77:40 Hvor ofte trodsede de ham ikke i ørkenen * og vakte hans vrede i ødemarken!
77:41 På ny gav de sig til at udæske Gud * og krænke Israels Hellige.
77:42 De huskede ikke på hans magt, * dengang han udfriede dem fra fjenden,
77:43 Dengang han gjorde sine tegn i Egypten * og sine undere på Soans slette.
77:44 Han forvandlede deres floder til blod, * de kunne ikke drikke af bækkene.
77:45 Han sendte fluer, som åd dem, * og frøer, som bragte ødelæggelse.
77:46 Han gav deres afgrøde til gnavere, * og udbyttet af deres slid til græshopper.
77:47 Han ødelagde deres vinstokke med hagl, * og deres morbærfigen med isregn.
77:48 Han overgav deres kvæg til pesten, * og deres hjorde til feberbrand.
77:49 Han sendte sin glødende vrede mod dem, * harme, forbandelse og trængsel, en flok af ulykkesengle.
77:50 Han gav sin vrede frit løb; * han skånede dem ikke for døden, men overgav dem til pesten.
77:51 Han dræbte alle Egyptens førstefødte, * manddommens førstefrugt i Kams telte.
77:52 Så lod han sit folk bryde op som en fåreflok * og ledte dem i ørkenen som en hjord.
77:53 Han førte dem i tryghed, de var uden frygt, * men over deres fjender lukkede havet sig.
77:54 Han førte dem ind i sit hellige land, * det bjergland, hans højre hånd havde vundet.
77:54 Han drev folkeslag bort foran dem, * lod deres land tilfalde dem som ejendom,
77:55 Så Israels stammer * kunne bo i deres telte.
77:56 Men de udæskede og trodsede Gud den Højeste, * de overholdt ikke hans formaninger.
77:57 De faldt fra og var troløse * som deres fædre, de svigtede som en slap bue.
77:58 De vakte hans trods med deres offerhøje * og æggede hans vrede med deres gudebilleder.
77:59 Det hørte Gud, og han blev vred * og forkastede Israel helt og fuldt.
77:60 Han vragede sin bolig i Shilo, * det telt, hvor han boede blandt mennesker;
77:61 Sin styrke sendte han i fangenskab, * sin herlighed gav han i fjendehånd.
77:62 Han overgav sit folk til sværdet, * han blev vred på sin ejendom.
77:63 Ilden fortærede dets unge mænd, * jomfruerne fik ingen bryllupssang;
77:64 Præsterne faldt for sværdet, * enkerne kunne ikke holde ligklage.
77:65 Da vågnede Herren som en, der har sovet, * som krigeren, der er overvældet af vin.
77:66 Han slog sine fjender tilbage * og lod evig skændsel overgå dem.
77:67 Han vragede Josefs telte, * Efraims stamme udvalgte han ikke.
77:68 Men han udvalgte Judas stamme, * Zions bjerg, som han elsker;
77:69 Han byggede sin helligdom som en himmelbolig, ligesom den jord, * han havde grundlagt for evigt.
77:70 Han udvalgte sin tjener David, han hentede ham fra fårefoldene * og tog ham bort fra fårene
77:71 Til at vogte sit folk, Jakob, * og sin ejendom, Israel.
77:72 Og David vogtede dem med oprigtigt hjerte * og førte dem med kyndig hånd.
