85:1 Vend dit øre mod mig, Herre, og svar mig, * for jeg er hjælpeløs og fattig.
85:2 Bevar mit liv, for jeg er trofast, * frels din tjener, du min Gud, jeg stoler på dig.
85:3 Vær mig nådig, Herre, for jeg råber til dig dagen lang. * Glæd din tjener, jeg længes efter dig, Herre,
85:5 For du, Herre, er god og tilgiver gerne, * rig på troskab mod alle, der råber til dig.
85:6 Hør min bøn, Herre, * lyt til min tryglen!
85:7 På nødens dag råber jeg til dig, * for du vil svare mig.
85:8 Ingen blandt guderne er som du, Herre, * ingen gerninger er som dine.
85:9 Alle folkeslag, du har skabt, skal komme og tilbede dig, Herre, * og ære dit navn.
85:10 For du er stor, du gør undere, * du alene er Gud.
85:11 Vis mig din vej, Herre, så jeg kan vandre i din sandhed, * lad mit hjerte alene frygte dit navn.
85:12 Jeg takker dig, Herre, min Gud, af hele mit hjerte, * jeg vil ære dit navn til evig tid,
85:13 For din godhed mod mig er stor, * du har reddet mig fra dødsrigets dyb.
85:14 Overmodige har rejst sig mod mig, Gud, flokke af voldsmænd stræber mig efter livet, * dig har de ikke for øje.
85:15 Men du, Herre, er en barmhjertig og nådig Gud, * sen til vrede, rig på troskab og sandhed.
85:16 Vend dig til mig og vær mig nådig, * giv din tjener din styrke, frels din trælkvindes søn!
85:17 Giv mig et tegn, der varsler godt, så mine fjender ser det og beskæmmes. * Du, Herre, har hjulpet og trøstet mig.
