88:2 Om Herrens store godhed * vil jeg synge for evigt,
88:2 I slægt efter slægt * skal min mund forkynde din trofasthed.
88:3 Jeg siger: Evigt bygges din godhed, i himlen * grundfæster du din trofasthed.
88:4 Jeg har sluttet en pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min tjener: * Til evig tid grundfæster jeg din slægt,
88:5 Bygger din trone * i slægt efter slægt.
88:6 Himlen priser dit under, Herre, * din trofasthed i de helliges forsamling.
88:7 For hvem i skyen står mål med Herren, * hvem blandt gudssønnerne er Herrens lige?
88:8 Gud vækker rædsel i de helliges kreds, * han er stor og frygtindgydende for alle, der omgiver ham.
88:9 Herre, Hærskarers Gud, hvem er som du? * Stærk er Herren. Din trofasthed omgiver dig.
88:10 Du hersker over det hovmodige hav, * du dæmper dets brusende bølger.
88:11 Du knuste Rahab, han lå dræbt, * du splittede dine fjender med din stærke arm.
88:12 Himlen tilhører dig, jorden tilhører dig, du grundlagde jorden med alt, hvad den rummer. * Du skabte nord og syd,
88:13 Tabor og Hermon jubler over dit navn. * Din arm har kraft,
88:14 Din hånd er stærk, din højre er løftet. * Retfærdighed og ret er din trones grundvold,
88:15 Godhed og troskab står foran dig. * Lykkeligt det folk, der forstår at hylde dig,
88:16 Herre, i lyset fra dit ansigt vandrer de; de jubler over dit navn hele dagen * og ophøjes ved din retfærdighed.
88:18 Din styrke er deres smykke, * i din nåde løfter du vort horn.
88:19 Vort skjold tilhører Herren, * vor konge tilhører Israels Hellige.
88:20 Dengang talte du i et syn til din trofaste; du sagde: * Jeg har givet magten til en helt, jeg har ophøjet en udvalgt kriger af folket.
88:21 Jeg har fundet min tjener David, * jeg har salvet ham med min hellige olie.
88:22 Min hånd støtter ham, * ja, min arm giver ham styrke.
88:23 Fjenden skal ikke ramme ham, * voldsmænd skal ikke mishandle ham.
88:24 Jeg knuser hans fjender foran ham, * slår hans modstandere ned.
88:25 Min trofasthed og godhed skal være med ham, * i mit navn skal hans horn løftes.
88:26 Jeg giver ham magt over havet, * herredømme over floderne.
88:27 Han skal råbe til mig: Du er min fader, * min Gud, min frelses klippe.
88:28 Jeg gør ham til den førstefødte, * den øverste blandt jordens konger.
88:29 Jeg bevarer min troskab mod ham til evig tid, * min pagt med ham står fast.
88:30 Jeg lader hans slægt bestå for evigt, * hans trone, så længe himlen er til.
88:31 Hvis hans sønner svigter min lov * og ikke følger mine bud,
88:32 Hvis de bryder mine love * og ikke holder mine befalinger,
88:33 Så straffer jeg deres overtrædelse med stok, * deres synd med slag.
88:34 Men min troskab mod ham bryder jeg ikke, * jeg svigter ikke min trofasthed.
88:35 Jeg bryder ikke min pagt, * jeg ændrer ikke, hvad jeg har lovet.
88:36 Dette sværger jeg ved min hellighed: jeg svigter aldrig David. * Hans slægt skal vare til evig tid,
88:37 Som solen skal hans trone bestå for mit ansigt; * den grundfæstes for evigt som månen, står fast, så længe himlen er til.
88:39 Men du har forstødt din salvede, * forkastet ham i din vrede.
88:40 Du har brudt pagten med din tjener, * vanæret hans krone, slængt den til jorden.
88:41 Du har revet alle hans mure ned, * lagt hans fæstninger i grus.
88:42 Alle, der kommer forbi, udplyndrer ham, * han er til spot for sine naboer.
88:43 Du har løftet hans fjenders højre hånd, * givet alle hans modstandere glæde.
88:44 Du lader hans skarpe sværd synke, * holder ham ikke oprejst i slaget.
88:45 Du har gjort ende på hans glans, * kastet hans trone til jorden.
88:46 Du afkorter hans ungdoms dage, * hyller ham i skam.
88:47 Hvor længe vil du dog skjule dig, Herre? * Hvor længe skal din harme brænde som ild?
88:48 Tænk dog på, at min livstid er kort, * at du har skabt alle mennesker til intethed.
88:49 Kan en mand leve uden at se døden? * Kan han undslippe dødsrigets magt?
88:50 Hvor er din tidligere troskab, Herre, * som du tilsvor David i din trofasthed?
88:51 Herre, husk spotten mod din tjener, * husk, at jeg bærer folkenes hån i min favn!
88:52 Hvor dine fjender spotter, Herre, * hvor de spotter din salvedes fodspor!
88:53 Lovet være Herren til evig tid! * Amen, amen.
