89:1 Herre, du har været vor bolig * i slægt efter slægt.
89:2 Før bjergene fødtes, før jorden og verden blev til, * fra evighed til evighed er du Gud.
89:3 Du lader mennesket vende tilbage til støvet, * du siger: Vend tilbage, I mennesker!
89:4 Tusind år er i dine øjne * som dagen i går, der er forbi,
89:5 Som en nattevagt. * Du skyller dem bort, de sover ind,
89:6 De er som græsset, der gror om morgenen; om morgenen blomstrer det og gror, * om aftenen er det vissent og tørt.
89:7 Vi går til i din vrede, * vi forfærdes ved din harme.
89:8 Du har stillet vore synder for dine øjne, * vore skjulte overtrædelser i dit ansigts lys.
89:9 Alle vore dage * svinder hen i din vrede,
89:9 Vi henlever vore år under suk. * Vore leveår kan være halvfjerds,
89:10 Eller firs, hvis kræfterne slår til, * men al deres stolthed er elendighed og ulykke;
89:10 Hastigt går det, * så flyver vi bort.
89:11 Hvem kender styrken i din vrede * og i din harme, så han kan frygte dig?
89:12 Lær os at holde tal på vore dage, * så vi får visdom i hjertet.
89:13 Vend tilbage, Herre! Hvor længe bliver du borte? * Vis medlidenhed med dine tjenere!
89:14 Mæt os om morgenen med din godhed, * så vi kan juble og glæde os hele vort liv.
89:15 Glæd os lige så længe, som du har ydmyget os, * de år, vi oplevede ulykke.
89:16 Lad dine tjenere få dit værk at se, * lad deres børn se din pragt!
89:17 Herren, vor Guds herlighed komme over os! Styrk vore hænders værk for os, * ja, styrk vore hænders værk!
