9:2 Jeg vil takke Herren af hele mit hjerte * og fortælle om alle dine undere.
9:3 Jeg vil glæde mig og fryde mig over dig * og lovsynge dit navn, du den Højeste.
9:4 Mine fjender veg, * de snublede og gik til grunde foran dig;
9:5 For du skaffede mig ret i min sag, * du satte dig på tronen, retfærdige dommer.
9:6 Du truede folkene og gjorde det af med de ugudelige, * deres navn har du udslettet for evigt og altid.
9:7a Fjenden er tilintetgjort og ødelagt for evigt, * byer har du lagt øde,
9:7b Ingen husker dem længere. * (8a) Men Herren har taget sæde for evigt
9:8b Og stillet sin trone frem til dom. * (9) Han dømmer verden med retfærdighed og fælder retskaffen dom over folkene.
9:10 Herren bliver en borg for undertrykte, * en borg i trange tider;
9:11 De, der kender dit navn, stoler på dig, * for du svigter ikke dem, der søger dig, Herre.
9:12 Lovsyng Herren, der bor på Zion, * fortæl folkene om hans gerninger!
9:13 For han, der hævner mord, husker dem, * han glemmer ikke de hjælpeløses skrig.
9:14 Vær mig nådig, Herre, * se, hvor jeg plages af dem, der hader mig!
9:15 Du løfter mig op fra dødens porte, * for at jeg skal forkynde hele din pris 
9:16a Og i Zions datters porte juble over din frelse. * Folkene faldt selv i den grav, de gravede,
9:16b Deres fod blev fanget * i det net, de lagde ud.
9:17 Herren har givet sig til kende, han har holdt dom, * den ugudelige blev fanget i sine egne gerninger.
9:18 De ugudelige skal vende tilbage til dødsriget, * alle folkeslag, der glemmer Gud.
9:19 Men de fattige glemmes ikke for evigt, * de hjælpeløses håb slukkes ikke for altid.
9:20 Rejs dig, Herre, lad ikke mennesker få magten, * lad folkene få deres dom for dit ansigt!
9:21 Herre, indgyd folkene frygt, * så de forstår, at de kun er mennesker.
9:22 Hvorfor står du så langt borte, Herre? * Hvorfor skjuler du dig i trange tider?
9:23 I hovmod jager ugudelige de hjælpeløse * og fanger dem i rænker, de har spundet,
9:24 De praler af det, de har i sinde. * Den begærlige forbander og håner Herren;
9:25 Den ugudelige tænker i sit hovmod: * Gud kræver mig ikke til regnskab,
9:26a Gud er ikke til! * Det er, hvad han tænker, og det, han gør, lykkes altid.
9:26b Dine domme går hen over hovedet på ham, * han blæser på alle sine modstandere.
9:27 Han siger ved sig selv: * Jeg vakler ikke, jeg kommer aldrig i ulykke.
9:28 Hans mund er fuld af forbandelse, af svig og undertrykkelse, * på hans tunge er der ulykke og uret.
9:29 Han ligger i baghold i sivene, i det skjulte * dræber han den uskyldige,
9:30a Hans øjne spejder efter den svage. * Han ligger på lur som løven i sit skjul;
9:30b Han ligger på lur for at fange den hjælpeløse, * han fanger ham og lukker nettet om ham.
9:31 De svage overmandes, * de bukker under og falder i hans magt.
9:32 Han siger ved sig selv: Gud glemmer, * han skjuler sit ansigt, han ser ingenting.
9:33 Rejs dig, Herre, løft din hånd, Gud, * glem ikke de hjælpeløse!
9:34 Hvorfor skal den ugudelige håne Gud * og sige ved sig selv: Du kræver mig ikke til regnskab.
9:35a Du ser ulykke og sorg, * du skal mærke dig det og tage dig af det.
9:35b Den svage overlader sin sag til dig, * du er den faderløses hjælper.
9:36 Knus armen på den ugudelige og onde, * kræv ham til regnskab for hans ugudelighed, så den hører op.
9:37 Herren er konge for evigt og altid, * folkeslag skal udryddes fra hans land.
9:38 Du har hørt, hvad de hjælpeløse ønsker, Herre, * du giver dem mod, du lytter til dem.
9:39 Du skal skaffe den faderløse og den undertrykte ret, * så mennesker ikke længere skal øve vold i landet.
