97:1 Syng en ny sang for Herren, * for han har udført undere;
97:1 Hans højre hånd og hellige arm * har skaffet ham sejr.
97:2 Herren har kundgjort sin frelse, * for folkenes øjne har han åbenbaret sin retfærdighed.
97:3 Han har husket på sin godhed * og sin trofasthed mod Israels hus.
97:3 Hele den vide jord har set * vor Guds frelse.
97:4 Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden, * bryd ud i jubel og lovsang!
97:5 Lovsyng Herren til citer, til citer og klingende spil, * til trompeter og hornets klang,
97:6 Bryd ud i fryderåb for kongen, Herren! * Havet med alt, hvad det rummer, skal larme, jorden og de, der bor på den.
97:8 Strømmene skal klappe i hænderne, alle bjerge skal juble for Herren; * for han kommer for at holde dom over jorden.
97:9 Han holder dom over verden med retfærdighed * og over folkene med retskaffenhed.
