[Officium]
S. Andreae Apostoli

[Ant Vespera]
Hil dig, dyrebare kors, * Må min mester, Kristus, som hang på dig, tage imod sin discipel.
Salige Andreas bad og sagde: * Herre, evig æres Konge, modtag mig, som jeg hænger i galgen.
Andreas, Kristi ven, * Guds værdige Apostel, Peters bror, og fælle i lidelse.
Maximilla, Kristi kære tjenerinde * tog Apostlens legeme og begravede det med krydderier på et udsøgt sted.
De, der forfulgte de refærdige * begravede du i helvede, Herre, men de retfærdige viste du vej på korsets træ.

[Ant 1]
Den éne af de to, * som var fulgt efter Herren var Andreas, Simon Peters bror, Halleluja.

[Oratio]
Ydmygt bønfalder vi din Guddomsvælde, Herre, at din salige apostel Andreas, som i din Kirke var en prædiker og styrer, også nu må være en stadig forbeder for os hos dig.
$Per Dominum

[Ant Matutinum]
Herren så * Peter og Andreas, og han kaldte dem.;;18
Følg mig, * siger Herren, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.;;33
De lod straks garnene være * og fulgte Herren deres Frelser.;;44
Herren anså den til martyrdøden værdig, * som han kaldte til Apostel, mens han var til søs. Halleluja.;;46
Andreas var en liflig duft, * som Herren elskede.;;60
Tillad ikke mig, din tjener, * at blive afskåret fra dig, Herre. Det er på tide, at du maner mit legeme i graven, og at du befaler mig at komme til dig.;;74
Men Andreas bad folket, * om ikke at forhindre hans lidelse.;;96
Tag imod mig fra menneskene * og giv mig tilbage til min mester; * så han kan tage imod mig gennem dig, ligesom han forløser mig ved dig. Halleluja.;;98

[Lectio1]
Læsning fra den hellige Apostel Paulus' brev til Romerne
!Rom 10:4-9
4 For Kristus er enden på loven til retfærdighed for enhver, som tror.
5 Om den retfærdighed, som kommer af loven, skriver Moses: »Det menneske, der holder buddene, skal leve ved dem.«
6 Men den retfærdighed, som kommer af tro, siger således: »Sig ikke i dit hjerte: Hvem vil stige op til himlen?« nemlig for at hente Kristus ned,
7 eller: »Hvem vil stige ned i afgrunden?« nemlig for at hente Kristus op fra de døde.
8 Nej, hvad siger den? »Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte,« og det ord er troens ord, som vi prædiker.
9 For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses.

[Responsory1]
R. Da Jesus gik langs Galilæas Sø, så han Peter og Andreas, i færd med at kaste net i søen, og han kaldte på dem og sagde:
* Følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.
V. For de var fiskere; han sagde til dem:
R. Følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.

[Lectio2]
!Rom 10:10-15
10 For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse,
11 for Skriften siger: »Ingen, som tror på ham, skal blive til skamme.«
12 Der er ingen forskel på jøder og grækere; alle har den samme Herre, rig nok for alle, som påkalder ham,
13 for »enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses«.
14 Men hvordan skal de påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? Hvordan skal de tro på ham, som de ikke har hørt om? Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker?
15 Og hvordan skal nogen prædike uden at være udsendt? – som der står skrevet: »Hvor herligt lyder fodtrinene af dem, der bringer godt budskab!«

[Responsory2]
R. Straks han hørte Herrens prædikende røst, efterlod han garnene, som han levede af;
* Og fulgte ham som skænker evigt liv.
V. Dette er den discipel som for Kristi kærligheds skyld hang på korset, og som led for hans lov.
R. Og fulgte ham som skænker evigt liv.

[Lectio3]
!Rom 10:16-21
16 Dog var det ikke alle, der adlød budskabet; for Esajas siger: »Herre, hvem troede på det, de hørte af os?«
17 Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.
18 Men, spørger jeg, har de da ikke hørt? Jovist: Deres røst er nået ud over hele jorden, deres ord til verdens ende.
19 Men har Israel da ikke forstået? spørger jeg. Allerede Moses siger: Jeg vil ægge jeres vrede mod noget, der ikke er et folk, vække jeres trods mod et uforstandigt folk.
20 Og Esajas går så vidt, at han siger: Jeg var at finde for dem, der ikke søgte mig, jeg viste mig for dem, der ikke spurgte efter mig.
21 Men om Israel siger han: Dagen lang rakte jeg hænderne ud imod et ulydigt og genstridigt folk.

[Responsory3]
R. Andreas, den gode lærer og Guds ven, blev ført til korset og som han betragtede det på afstand, sagde han: Hil dig, kors,
* Må min mester, Kristus, som hang på dig, tage imod sin discipel.
V. Hil dig, kors, som var viet til Kristi legeme og prydet med hans lemmer som perler.
R. Må min mester, Kristus, som hang på dig, tage imod sin discipel.
&Gloria
R. Må min mester, Kristus, som hang på dig, tage imod sin discipel.

[Lectio4]
Apostlen Andreas, født i Betsaida, som er en landsby i Galilæa, var bror til Peter. Han var Johannes Døbers discipel, og hørte ham sige om Kristus: Se Guds Lam; hvorpå han straks fulgte Jesus og tog sin bror med sig. Da han senere fiskede sammen med sin bror i Galilæas Sø, blev de begge kaldt af Kristus Herren foran de andre apostle med disse ord: Følg efter mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere; de tøvede ikke og efterlod deres garn og fulgte ham. Efter Kristi død og opstandelse blev Andreas tildelt Skythia som provinsen for sin forkyndelse, og efter at have arbejdet der gik han gennem Epirus og Thrakien, hvor han vendte store skare til Kristus ved at hans undervisning og mirakler. Derefter, tog han til Patras i Achaia, og der bragte han også mange til kundskab om evangeliets sandhed. Ægeas, pro-konsulen modstod evangeliets forkyndelse, og apostelen irettesatte ham frit og bad ham vide, at mens han holdt sig til dommer over sine medmennesker, blev han selv forhindret af djævle i at kende Kristus vor Gud, alles Dommer .

[Responsory4]
R. Guds mand blev ført til sin korsfæstelse, men folket råbte med høj røst og sagde: 
* Hans uskyldige blod er fordømt uden grund.
V. Og da de førte ham til hans korsfæstelse, kom en skare af mennesker, der græd og råbte.
R. Hans uskyldige blod er fordømt uden grund.

[Lectio5]
Da blev Ægeas vred og svarede ham: »Ros dig ikke mere af denne din Kristus!« Han talte også sådanne ord som dine, men var ham til ingen nytte, og han blev korsfæstet af jøderne. Hvortil Andreas frimodigt svarede, at Kristus havde overgivet sig selv for at dø for menneskets frelse; men pro-konsulen afbrød ham blasfemisk og bad ham tænke på sig selv og ofre til guderne. Da sagde Andreas: Vi har et alter, hvorpå jeg dag for dag ofrer Gud, den Almægtige, den Ene og Sande, ikke kød af tyre eller blod af bukke, men et Lam uden plet, og når alle de troende har spist af dets kød, Lammet, som blev slagtet, tager lammet bolig i dem, fuldkomment og levende. Da blev Ægæas fyldt med vrede, og smed apostlen i fængsel. Nu ville folket have befriet ham, men Andreas beroligede selv folkemængden og bad dem indtrængende om ikke at tage martyrkronen fra ham, kronen, som nu nærmede sig og som han sådan længtes efter.

[Responsory5]
R. O gode kors, skønt dekoreret med Herrens lemmer, tag imod mig fra menneskene og giv mig tilbage til min mester,
* Så han kan tage imod mig gennem dig, ligesom han forløser mig ved dig.
V. Den salige Andreas bad til himlen med strakte hænder og sagde: Frels mig, gode kors,
R. Så han kan tage imod mig gennem dig, ligesom han forløser mig ved dig.

[Lectio6]
Kort efter blev han stillet for domstolen, hvor han ophøjede korsets mysterium og irettesatte Ægeas for hans ugudelighed. Da kunne Ægeus ikke længere holde ham ud og dømte ham til at blive korsfæstet, i efterligning af Kristus. Andreas blev da ført til stedet for sin martyrdøden, og så snart han fik øje på korset, råbte han: O gode kors, som min Herres lemmer har smykket, hvor længe har jeg higet efter dig! Hvor inderligt har jeg elsket dig! Hvor har jeg bestandig søgt dig! Og, nu hvor du er kommet til mig, hvor drages min sjæl til dig! ag imod mig fra menneskene og giv mig tilbage til min mester, så han kan tage imod mig gennem dig, ligesom han forløser mig ved dig. Så han blev fæstet til korset, hvorpå han hang levende i to dage, altimens han ophørligt prædikede troen på Kristus, og endelig gik han ind til Ham, hvis død han ønskede at efterligne. Alle de ovennævnte detaljer om hans sidste lidelser blev skrevet af præsterne og diakonerne i Achaia, som vidner for dem om deres eget vidnesbyrd. Under kejser Konstantin blev apostlens knogler først ført til Konstantinopel, hvorfra de siden blev bragt til Amalfi. Under pave Pius II's pontifikat, blev hans hoved båret til Rom, hvor det opbevares i Peterskirken.

[Responsory6]
R. På korset rakte jeg dagen lang hænderne ud imod et ulydigt og genstridigt folk.
* Som følger en vej, der ikke er god, efter deres egne planer.
V. Herre, du hævnens Gud, du hævnens Gud, træd frem i stråleglans! Rejs dig, du jordens dommer, gør gengæld mod de hovmodige!
R. Som følger en vej, der ikke er god, efter deres egne planer.
&Gloria
R. Som følger en vej, der ikke er god, efter deres egne planer.

[Lectio7]
Fra det hellige Evangelium ifølge Matthæus
!Matt 4:18-22
Da Jesus gik langs Galilæas Sø, så han to brødre, Simon kaldet Peter og hans bror Andreas, i færd med at kaste net i søen; for de var fiskere. Og så videre.
_
Prædiken af den hl. Pave Gregor (den Store)
!Femte prædiken over Evangelierne.
Højtelskede brødre, i Evangeliet hører I, hvordan Peter og Andreas, da de én gang havde hørt Herren kalde dem, forlod deres net og fulgte deres Frelser. Endnu havde de ikke set nogen af hans mirakler, endnu havde de ikke modtaget noget løfte om deres evige løn; ikke desto mindre glemte de ved Herrens ord alle de ting, som de syntes at have. Vi har set mange af hans mirakler, mange af af hans plager har ramt os, mange gange har han advaret os om den kommende vrede, og alligevel følger vi ikke Kristus, når han kalder.

[Responsory7]
R. Den hellige Andreas så op på himlen og bad, han råbte med høj røst og sagde: Du er min Gud, som jeg har set. Lad ikke en uretfærdig dommer tage mig ned af korset.
* For nu har jeg set kraften i det hellig kors.
V. Du er min mester, Kristus, som jeg har elsket, som jeg har kendt, som jeg bekender, hør nu min stemme.
R. For nu har jeg set kraften i det hellig kors.

[Lectio8]
Han, der kalder os til at blive omvendt, sidder nu på tronen i himlen; Han har brækket hedningernes nakke ved troens åg, han har allerede udbredt verdens herlighed, og med verdens tiltagende forfald forkynder han sin domsdag, som nærmer sig, og dog er vores sind så stædigt, at vi endnu ikke frit vil opgive det, som unægteligt fører til vor fortabelse hver dag. Kære elskede brødre, hvad skal vi svare ved hans domstol, vi, som ingen lære kan overbevise, og hvor ingen piskeslag kan bryde vor kærlighed til denne verden?

[Responsory8]
R. Da Andreas så korset, udbrød han: O beundringsværdige kors, o ønskværdige kors, o kors, hvis lys når hele verden:
* Tag imod Kristi discipel, så han kan tage imod mig gennem dig, ligesom han forløser mig ved dig.
V. O gode kors, skønt dekoreret med Herrens lemmer,
R. Tag imod Kristi discipel, så han kan tage imod mig gennem dig, ligesom han forløser mig ved dig.
&Gloria
R. Tag imod Kristi discipel, så han kan tage imod mig gennem dig, ligesom han forløser mig ved dig.

[Lectio9]
Men måske siger nogle ved sig selv, hvad Peter eller Andreas havde at miste ved at adlyde Herrens kald? Men, højtelskede brødre, her må vi vægte lydigheden højere end dømmekraften. Den, der intet beholder for sig selv, opgiver meget; den, der ofrer alt, har ofret, hvad der for ham er meget. Uden tvivl klynger vi os til det, vi har, og det, vi har mindst af, higer vi mest efter. Peter og Andreas opgav derfor meget, da de ennda opgav ønsket om at eje noget.
&teDeum

[Capitulum Laudes]
!Rom 10:10-11
v. Brødre: For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse, for Skriften siger: »Ingen, som tror på ham, skal blive til skamme.«
$Deo gratias

[Ant 2]
Skænk os * en retfærdig mand, giv os den hellige mand tilbage: dræb ikke den mand, som Gud har kær, som er retfærdig, sagtmodig og from.

[Lectio Prima]
!Rom 10:16-18
v. For Isaias saith: Lord, who hath believed our report? Faith then cometh by hearing; and hearing by the word of Christ. But I say: Have they not heard? Yes, verily, their sound hath gone forth into all the earth, and their words unto the ends of the whole world.

[Capitulum Sexta]
!Rom 10:12-13
v. Der er ingen forskel på jøder og grækere; alle har den samme Herre, rig nok for alle, som påkalder ham, for »enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses«. 
$Deo gratias

[Ant 3]
Da den salige Andreas var ankommet til det sted, hvor korset var beredt, udbrød han: O gode kors, længe har jeg higet efter dig, og nu hvor du er gjort klar til mig, er min sjæl draget til dig, og jeg kommer til dig i fred og glæde; tag du også imod mig med glæde, for jeg er discipel af ham, som hang på dig.
