[Officium]
Feria II infra Hebdomadam I Adventus

[Lectio1]
Læsning fra Esajas bog
!Es 1:16-18
16 Vask jer, rens jer! Fjern jeres onde gerninger fra mine øjne, hold op med at handle ondt,
17 lær at handle godt! Stræb efter ret, hjælp den undertrykte, skaf den faderløse ret, før enkens sag!
18 Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren. Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne; er de røde som purpur, kan de blive som uld.

[Responsory1]
R. Tag imod, Jomfru Maria, det ord, som Herren sendte ved sin Engel: Du skal blive med barn, og føde både Gud og menneske.
* Og du skal kaldes velsignet blandt kvinder.
V. Sandelig, du skal føde en søn og dog ikke lide tabet af din jomfruelighed, du skal blive gravid og blive Moder, for evigt uplettet.
R. Og du skal kaldes velsignet blandt kvinder.

[Lectio2]
!Es 1:19-23
19 Hvis I er villige og lydige, skal I fortære landets goder;
20 men hvis I er modvillige og genstridige, skal I fortæres af sværdet. Herren selv har talt.
21 Tænk, at hun skulle blive skøge, den trofaste by! Engang var den fuld af ret, retfærdighed boede i den, nu bor der mordere!
22 Dit sølv er blevet til slagger, din vin er blandet med vand.
23 Dine stormænd er oprørske; de er i ledtog med tyve. Alle elsker bestikkelse og jager efter gaver; de skaffer ikke den faderløse ret og tager sig ikke af enkens sag.

[Responsory2]
R. Himlen skal råbe af fryd, og jorden juble, bjergene skal bryde ud i fryderåb, for vor Herre kommer;
* Han forbarmer sig over sine hjælpeløse.
V. I hans dage skal retfærdighed blomstre og freden være stor.
R. Han forbarmer sig over sine hjælpeløse.

[Lectio3]
!Es 1:24-28
24 Derfor siger Herren, Hærskarers Herre, Israels Mægtige: Ve dem! Jeg gør gengæld mod mine fjender og tager hævn over mine modstandere.
25 Jeg vender min hånd imod dig; jeg udrenser dine slagger med lud og udskiller alt dit bly.
26 Jeg giver dig dommere som før og rådsherrer som tidligere; så skal du kaldes retfærdigheds by, den trofaste stad.
27 Zion skal udfries med ret, dens indbyggere med retfærdighed.
28 Men ulykke skal ramme lovbrydere og syndere, og de, der har svigtet Herren, går til grunde.

[Responsory3]
R. Fremmede skal ikke længere færdes i Jerusalem
* For på den dag skal bjergene dryppe af most, og højene flyde med mælk og honning, siger Herren.
V. Gud kommer fra Libanon, den Hellige fra det skyggefulde og tætte bjerg.
R. For på den dag skal bjergene dryppe af most, og højene flyde med mælk og honning, siger Herren.
&Gloria
R. For på den dag skal bjergene dryppe af most, og højene flyde med mælk og honning, siger Herren.

[Ant 2]
Herrens engel * bragte Maria det glade budskab, og hun undfangede ved Helligånden. Halleluja.

[Ant 3_]
Løft dine øjne, * Jerusalem, og se din konges magt: Se, Frelseren kommer, for at løse dig af lænkerne.
